WDA

Du er her: Frontier 8 / Magtfaktorer / WDA

Western Defense Alliance

Finansieringsmæssigt den største samlede militære styrke i rummet. Dannet efter opløsningen af NATO og FNs skandaleramte sammenbrud, for at skabe en modvægt til østens stigende militære tilstedeværelse i rummet. Primært finansieret af UNA (United Nations of America), AFR (American Free Republic), samt EU’s Tyske og Ukrainske ledelser. Enkelte nordafrikanske lande samt Sydafrika er også vigtige støtter.

WDA er en organisation, der delvist fungerer som sin egen politiske entitet med beføjelser til at håndhæve lov og orden i stort set alle medlemslande, gennem underordnede organisationer som fx INTERPOL. WDA adskiller sig derfor markant fra forgængerne NATO og FN, i og med at WDA har en meget højere grad af selvstyring. WDA blev grundlagt uden direkte militær kommando, men som et kriseråd, der kunne gives beføjelser til at løse krisesituationer og midlertidigt overtage styringen af store bevæbnede styrker. I 2296 blev NOTA (se nedenfor) en permanent underafdeling af WDA og WDA blev tilkendt permanente militære beføjelser.

Afdelinger

NOTA

Non-Terrestial Armed Forces.

Den militære kommando for WDA’s styrker, der opererer i rummet eller på andre himmellegemer end Jorden. Fungerer som seperat enhed i forhold til de fleste Europæiske land-baserede styrker, der stadig er styret af deres respektive nationer.

Grundlagt år 2218, uden nogen oprindelig forbindelse til WDA. NOTA skulle skabe en fælles militær koordinering af vestlige interesser på andre himmellegemer. NOTA var underlagt en række politiske råd, der effektivt set handlingslammede organisationen i en rækker vigtige kriser op igennem 2200-tallet.

I 2296 blev NOTA erklæret for WDA’s militære kommando, og den politiske overbygning blev tilsidesat, hvilket ledte til en mere konsekvent og hårdhændet linje overfor mulige trusler. Nuværende Højestadmiral er Peter Markew Novoselec.

MACE Forces

Mechanized Assault in Compromised Environments.

En mellemting mellem infanteri og pansrede køretøjer, beregnet på at være selvforsynende og hårdføre nok til at overleve på fjendtlige planeter eller måner uden støtte i flere uger. Udfylder en slags landgangs-rolle, hvor de udfører guerilla-agtige angreb på vigtige nøglepunkter. MACE Forces inkluderer alt fra MACE Units til de skrækindjagende Planetary Assault Frames.

SOL Department

Special Operations League.

En traditionsrig videreførelse af specialstyrker, der kræver stor mængde logistik men kan, under de rigtige omstændigheder, slå hårdere og hurtigere fra sig end man forventer. SOL gør ikke brug af MACE Units, men satser istedet på en minimal profil og digital krigsførelse. Pionærer indenfor brug af Personal Army Computers og andre lignende støtter på slagmarken. Har overvældende mængder af 2500-æra cybernetiske opgraderinger til rådighed, hvilket tillader SOL’s medlemmer at overgå det menneskeligt mulige i reaktionshastighed og taktisk fornemmelse.

WDA

WDA: Mod Verdens Begyndelse TheMorten